År Begivenhed Resultat
1982 Ophævelse af Eneretsbevillingen af 1962 og vedtagelsen af Undergrundsloven Den Danske undergrund åbnes for Olie og Gas efterforskning for nye selskaber.
1983 Efter ophævelsen af Eneretsbevillingen ønsker Olieselskabet Danmark (senere OK) at udvide sine aktiviteter ind i olieefterforskning. Derfor går man sammen med DLG og Sparekassen SDS sammen med olieselskaberne Britoil og Amerada Hess ind i et samarbejde, med henblik på at få tildelt licenser i den annoncerede 1. udbudsrunde, der planlægges i 1984. 22/6-1983 danne Olieselskabet Danmark første partnerskab med Britoil, Amerada Hess og DLG
1984 Olieselskabet Danmark får, som partner i Britoil gruppen, sine første to licenser i første udbudsrunde, en i Nordsøen og en på land, ved Sæby i Jylland.

Olieselskabet Danmark deltager i sin første efterforskningsboring, Iris-1, i Nordsøen

Licens 8/84 og 9/84 tildeles

Iris-1 påviser sport af kulbrinter, men ikke kommercielle

1985 Olieselskabet Danmark deltager i efterforskningsboringen Sæby-1, på land, ved Sæby i Nordjylland. Sæby-1 finder ingen spor af kulbrinter
1986 I 1985 danner Olieselskabet Danmark a.m.b.a , sammen med DLG a.m.b.a. og Sparekassen SDS selskabet ’Dansk Oliesøgning’ med henblik på deltagelse i 2. udbudsrunde.

Dansk Oliesøgning går sammen med Norsk Hydro, Texas Eastern og Amerada Hess, om ansøgninger i runden.

Gruppen tildeles i 2. udbudsrunde 4 nye licenser, to i Nordsøen og to ved for Bornholm.

Statens selskab DOPAS og det privatejede DENERCO indplaceres i alle grupper ved tildeling af licenser

Licens 3/86, 4/86, 5/86 og 6/86 tildeles
1987 Danoil stiftes som 100 % ejet datterselskab af Olieselskaber Danmark, nu OK.

I december påbegyndes boring i 5603/28, Jeppe-1

Danoil Exploration A/S etableres
1988 Jeppe-1 afsluttes.

Tordenskjold-1 boringen i blok 5503-2 påbegyndes

Jeppe-1 finder kun mindre mængder af olie og gas i meget tætte sandsten.
1989 Tordenskjold-1 afsluttes.

Der bores en boring vest for Bornholm, Pernille-1

Tordenskjold-1 finder kun svage spor af gas.

Pernille-1 finder ingen spor af olie eller gas

1989 Danoil deltager igen i Norsk Hydro gruppens ansøgninger i 3. udbudsrunde. Gruppen består i denne udbudsrunde af selskaberne Norsk Hydro, British Gas, Du Pont, Danoil og KFK. Gruppen tildeles to nye licenser.

DOPAS og DENERCO indplaceres igen i denne runde i alle licenser.

Licens 7/89 og 8/89 tildeles.
1990 De to licenser fra første runde, 8/84 og 9/84, og de to licenser fra 2. runde ved Bornholm, 5/86 og 6/86, tilbageleveres. Danoil har nu andele i 2 licenser fra 2. runde og 2 fra 3. runde.
1991 I licens 7/89 bores Baron-1. Denne lukkes på grund af tekniske problemer i tophul. Herefter bores Baron-2.

Det er de eneste brønde i Danmark der er boret med en flydende borerig, Mærsk Jutlander.

Baron-1 finder olie og gas i Øvre Kridt kalk. Fundet evalueres.
1992 I Licens 8/89 bores Bertel-1 efterforskningsboringen Bertel-1 finder Trias sand med højt indhold af olie. Fundet evalueres.
1994 Amerada Hess køber Norsk Hydros olie og gas aktiviteter i Danmark og bliver hermed Operatør for Licens 7/89 og 8/89
1994 De to sidste licenser fra 2. udbudsrunde, 3/86 og 4/86, tilbageleveres
1995 I Licens 7/89 bores Rigs-1 efterforskningsboringen Rigs-1 afsluttes i begyndelsen af 1995 med fund af olie og gas i øvre kridt kalk. Fundet evalueres.
1995 Danoil deltager i Hess gruppens ansøgning i 4. udbudsrunde og tildeles en licens. Gruppen består af Hess, Danoil og DENERCO. DOPAS indplaceres i gruppen ved tildeling. Licens 2/95 tildeles
1996 Der bores en vurderingsboring, Rigs-2, på baggrund af resultaterne af Rigs-1. Den 16. april 1996 erklæres Syd Arne feltet i licens 7/89 kommercielt, med Amerada Hess som operatør. Danoils andel er 1,81%
1997 Fundet Bertel i licens 8/89 og 2/95 erklæres kommercielt
1997 Syd Arne feltet besluttes udbygget med en betonlagertank og topside. Anlægget bygges i Skotland. Planen indeholder ligeledes 7 produktionsboringer. Syd Arne Fase I – Reserver 89 mio. bbl olie og 4,3 mia. m3 gas
1997 På grund af beslutningen om udbygningen af Syd Arne feltet, og størrelsen af den forventede produktion, reduceres Danoils andel af licens 7/89 til 1,58 % som følge af den såkaldte glideskala, der giver DONG ret til at forøge sin andel indenfor visse rammer. Danoils andel i licens 7/89 Syd Arne reduceres til 1,58%
1999 First oil fra Syd Arne 25/7-99 og first gas 9/11-99.

Analyse af muligheden for anvendelse af vandinjektion på feltet igangsættes.

Første år med positivt driftsresultat i Danoil
1999 Afgrænsningsbrønden Modi-1 bores på østside af Syd Arne feltet. Modi-1 finder kun spor af kulbrinter i Øvre Kridt kalken.
2000 Der udføres test med den første vandinjektion på Syd Arne feltet. Denne test viser at vandinjektion i reservoiret kan øge indvindingen af olie og gas betydeligt.
2001 Der vedtages en udbygningsplan for fuld implementering af vandinjektion i Syd Arne feltet og der forventes nu mere end en fordobling af reserverne i forhold til den oprindelige udbygningsplan.

Antallet af produktionsboringer øges til 16 brønde.

Syd Arne fase II – Reserver øges til 190 mio. bbl olie og 8,8 mia. m3 gas
2003 Katherine-1 vurderingsboringen på Syd Arnes sydøstlige flanke bekræfter forventninger til reservoiregenskaber, men brønden testes ikke hvilket måske kunne have sparet udgiften til den senere SA-17 der producerer vand i nogle år og siden lukkes ned. Katherine-1 finder Øvre Kridt kalk på sydøst siden af Syd Arne feltet med betydeligt indhold af olie og gas.
2003 Efterforskningsbrønden Jette-1 bores i licens 7/89 Jette-1 finder godt reservoir uden spor af olie eller gas.
2003 Efterforskningsbrønden Ophelia-1 bores i licens 8/89 Ophelia-1 finder spor af olie i tæt Jura sandsten
2004 Det konkluderes efter langvarig vurdering at Bertel fundet alligevel ikke er kommercielt, hvorefter licenserne 8/89 og 2/95 tilbageleveres. Danoil har nu kun 1 licens tilbage, Licens 7/89 med Syd Arne feltet
2005 Syd Arne gruppen ansøger i 6. runde om en licens umiddelbart syd for Syd Arne feltet. Licens 2/06 tildeles
2006 Nord for Syd Arne feltet bores Rigs-3 vurderingsboringen for at vurdere potentialet for en udbygning imod nord. Området er meget opdelt af forkastninger og det er nødvendigt at bore yderligere tre sidetracks. Rigs-3 Bekræfter at Syd Arne feltet strækker sig væsentlig længere mod nord end hidtil antaget.
2006-10 Det besluttes at bore en række in-fill brønde i Syd Arne feltet. Først SA-17, 18 og 19. Efter kort tids produktion besluttes det at lukke SA-17, og bore SA-20 og 21. Der er herefter ikke plads til flere produktionsboringer på Syd Arne platformen. Syd Arne In-fill – Reserver øges til 199,8 mio. bbl olie og 10,7 mia. m3 gas
2008 Afgrænsningsboringen Rigs-4 bores i licens 02/06 Syd Tor, men resultatet skuffer og brønden lukkes. Rigs-4 finder kun svage spor af olie og gas på syd flanken af Syd Arne feltet
2008 Danoil beslutter strategisk at udvide aktiviteten efter en årrække med faldende aktivitet og tilbagelevering af efterforskningslicenser.

Første nye initiativ bliver overtagelsen af 10% andel i den kombinerede licens Gita 9/06 og Maja 9/95 fra Shell. Allerede samme år påbegyndes efterforskningsboringen Gita-1, Danoils første HPHT-brønd

Samarbejde med rådgivnings-firmaet Spexmac A/S indledes på denne baggrund.

Danoil indtræder i licens 9/95 og 9/06

2009 Resultatet af Gita-1 er meget usikkert og partnere har forskellig opfattelser af resultatet, hvilket fører til en række mere eller mindre modsigende pressemeddelelser. Danoils vurdering er at reservoiret formentlig er for tæt til kommerciel produktion. Gita-1 finder gas i meget dårlig kvalitet Mellem Jura sandsten.
2010 På baggrund af resultaterne fra Rigs-3 boringen indleveres udbygningsplan for Syd Arne Northern Extension (SANE) der indebærer installation af to ubemandede platforme, en nord for Syd Arne og en i direkte forbindelse med Syd Arne platformen og 11 nye produktions og vandinjektionsbrønde Syd Arne Fase III – Reserver øges til 238,6 mio. bbl olie og 12,9 mia. m3 gas
2011 Licens 02/06 tilbageleveres

NORECO sælger sin andel af 7/89 Syd Arne feltet.

Danoil udnytter sin forkøbsret, og øger sin andel i feltet.

Danoils andel af Syd Arne øges til 1,69 %
2011 I maj 2011 erhverver Danoil en 8% andel af Spyker Energy’s licens 12/06. P A Resources er operatør.

I august bores Broder Tuck-1 efterforskningsboringen.

I november bores, i samme borekampagne, efterforskningsboringen Lille John-1.

Danoil indtræder i licens 12/06

Fund af Gas/kondensat i Mellem Jura sandsten – fundevaluering påbegyndes.

Fund af olie i Miocæne sandsten – fundevaluering påbegyndes

2012 Udbygningen af SANE tager fart, men forsinkelser hos det spanske værft, der skal bygge topsides betyder fordyrelser og forsinkelser.
2012 Danoil køber sig ind i den tyske licens B20 008/73. Licensen er beliggende lige vest for licens 12/06, og købet har til formål at undersøge om de erfaringer der er gjort i den danske licens, kan overføres til den tyske licens.

Med købet har Danoil for første gang engageret sig i olie og gas efterforskning uden for Danmark.

Danoils første licens uden for Danmark.
2013 First oil fra SANE i november.

Danoil deltager sammen med 7/89 gruppen i Solsort-2 vurderingsboringen der foregår i en nabolicens, men hvor det er forventningen at fundet kan strække sig ind i licens 7/89.

Solsort-2 finder olie i Palaeocene sandsten der strækker sig ind i Danoils licens 7/89 – fundevaluering påbegyndes.
2014 Licens 9/06 Gita tilbageleveres

I juni skiftes operatør på licens 12/06. Ny operatør bliver hollandsk baserede Dana Petroleum.

2014 Danoil deltager i boring af vurderingsboringen Lille John-2.

Brønden afsluttes i februar 2015.

Danoil har 8% andel i licens 12/06, hvor brønden bores.

Brønden bekræfter tilstedeværelse af olie i Miocæne sand. Brønden testes og der bores et sidespor, for at bekræfte udstrækningen af fundet.
2014 I December påbegyndes Xana-1 efterforskningsbrønden. Danoil har 10% andel i 9/95 Maja licensen, hvor brønden bores.
2015 Xana-1 afsluttes i maj måned. Brønden er en HPHT brønd, og den til dato, dyreste efterforskningsbrønd, som Danoil har deltaget i. Der blev i maj 2016 indsendt en fundevalueringsrapport Brønden finder Gas/Kondensat i Øvre Jura god kvalitet sandsten.
2016 Tildeling af 3 nye licenser i 7. udbudsrunde.

Licens 16/16 og 5/16 er nye efterforskningslicenser, medens licens 4/16 er en udvidelse af licensområdet der indeholder Broder Tuck Gas fundet.

Tre nye licenser, 4/16, 5/16 og 16/16
2016 Syd Arne Fase III udbygning afsluttes med boring af brønd nr. 32 i feltet – heraf 11 boret som del af Fase III udbygning.
2016 22. maj godkender energistyrelsen den indsendte DOC (Declaration of Commerciality) for Robin Hood projektet, indeholdende Broder Tuck og Lille John fundene i licens 12/06. Med godkendelsen følger en 30-årig licensforlængelse. Broder Tuck og Lille John kommercielle
2017 Den tyske licens forlænges til 31/12 2018
2017 Produktionstilladelsen for Syd Arne forlænges til 2047
2018 Licens 4/98 og 9/95 udløber og tilbageleveres Xana fundet tilbageleveres
2019 Licens 16/16 og 5/16 tilbageleveres
2019 Den tyske licens forlænges til 31/12 2021 får nyt navn: NE3-0002-01
2020 Danoil øger andelen I licens 12/06 and 4/16 til 10,43%
2021 Danoil køber Neptune Energy Danmark ApS og øger herved andelen af Solsort fundet til 13,9622%. Neptune Energy Danmark ApS er efterfølgende omdøbt til Danoil II ApS
2022 Den tyske licens NE3-0002-01 er blevet tilbageleveret
2022 Udbygningsplan for Solsort Vest feltet er indsendt til Energistyrelsen. Planen blev godkendt af Energistyrelsen i december 2022. Udbygning af Solsort Vest feltet
2023 Boring af produktionsbrønde i Solsort Vest feltet er påbegyndt i juli 2023. Feltet forventes i produktion i Q1 2024